Studiomama – Det rullende udekøkken

mobile kitchen - udekøkken - rullende udekøkken - inspiration - sommer i haven - sommer - have - spise i haven - familieliv i haven - nordiske riger - Studiomama

Vi har en fantastisk dejlig have med masser af plads og gode solrige hjørner. Men vi har nu alligevel ikke besluttede os for hvorhenne vores udekøkken skal placeres, da vi stadig er ved at finde til rette i både hus og have.

Af den grund er vi kommet frem til at vi vil lave et rullende udekøkken, så vi kan flytte det alt efter hvor sol og skygge er. Og som bonus, har vi så også hele tiden mulighed for at være sammen som familie.

Vi tænker at vi vil købe et rullebord, eller et bord med hylder under bordpladen hvor vi kan tilføje hjul på benene. Og så bliver det noget med en lang haveslange og en balje. Helt enkelt og uden de store dikkedarer. Det hele er stadig på tegnebrættet, så længere er vi endnu ikke kommet med det. Vi håber dog at det bliver muligt at lave mad i haven til sommer, men ellers har vi jo altid en grill.

Det rullende udekøkken fra Studiomama

I min søgning efter inspiration til hvordan køkkenet kunne blive, faldt jeg over Studiomama og hendes rigtig fine mobile udekøkken der er designet til 100% Design London. Og det er jo et helt perfekt udekøkken.

Det er enkelt og lækkert at se på, imens det indeholder de vigtige ting der skal bruges ved et udekøkken. Og så kan jeg rigtig godt lide at vandet fra baljen bliver samlet op i en vandkande til genbrug.

Jeg vil dog gerne have en større bordplade på mit udekøkken så vi kan være flere om at lave maden. Men størrelsen og mål på Studiomama’s udekøkken er nok den helt rette, når vi skal snakke mobilitet og compact living. Jeg synes hvert fald det er et rigtig fint udekøkken med gode detaljer.

Hvad synes du?

mobile kitchen - udekøkken - rullende udekøkken - inspiration - sommer i haven - sommer - have - spise i haven - familieliv i haven - nordiske riger

mobile kitchen - udekøkken - rullende udekøkken - inspiration - sommer i haven - sommer - have - spise i haven - familieliv i haven - nordiske riger - Studiomama

Bag Studiomama står danske Nina Tolstrup og hendes mand Jack Mama. Der er en masse spændende projekter på deres hjemmeside, hvor der er blevet arbejdet med både møbler , elektronik, smykker , glas, udstilling design , NGO samarbejder, interiør og arkitektoniske projekter. Jeg synes helt sikkert du skal tage et kig på deres hjemmeside – www.studiomama.com. Der er så ufattelig meget godt :)

 

Rigtig god aften – Venligst Stine

0 Comments

Leave a reply

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

*