Saana ja Olli – Finsk design til hverdagsbrug

Saana-ja-Olli-Villi-pohjola - Saana Ja Olli - tekstil - grafisk design - folkekunst - design - designblog - finsk design - interiørblog - Nordiske Riger - køkkentekstil - bordløber

Jeg mødte Saana og Olli til Designtrade, hvor de viste mig deres meget fine design. Jeg havde forinden kigget en del på deres hjemmeside, og var blevet fascineret af det nordiske design fuld af historie og grafiske linjer. Jeg var meget spændt på at se alle deres produkter, da jeg endelig mødte dem på Designtrade. Og som forventet var det lige så fedt i virkeligheden som det var på deres hjemmeside.

Jeg har lyst til at præsenterer dig for Saana og Olli, så jeg tog kontakt til dem igen, og spurgte lidt ind til hvem de to er, og hvor de finder inspiration til deres design.

Saana-ja-Olli-Villi-pohjola

Er I uddannet indenfor tekstildesign, og hvad er jeres kreative baggrund?

Vi har altid været kreative, og er vokset op i hvert vores hjem hvor der har været plads til kreativ udfoldelse og fordybelse. Olli´s forældre er kunstlærere og Saana´s mor arbejder med håndværk i den kreative branche.

Derudover studerede vi begge design på University of Applied Sciences i Turku. Vi startede faktisk Saana ja Olli imens vi gik på andet år, da vi indså at der ikke var nogen bæredygtig boligtekstiler der fangede os og begejstrede os. Vi besluttede os derfor for at designe og producerer dem selv, og det tog ikke lang tid før vi fik en masse positiv feedback på vores produkter. Det gjorde at tingene udviklede sig ganske hurtigt for vores firma. Vi blev færdiguddannet i 2011 og har siden arbejdet fuldtid med Saana ja Olli.

Hvordan får du det til at fungere, når I både er i et professionelt og i et privat forhold? Hvad er de største udfordringer?

Vi havde været sammen i mange år inden vi startede Saana ja Olli, da vi startede vores samarbejde, kendte vi hinanden på alle måder. Vi er to meget forskellige personligheder: Saana er stille og eftertænksom, og Olli er mere udadvendt og spontan, så på den måde har vi et godt og produktivt samarbejde ved alt vi arbejder med. Vi har været sammen i over 10 år nu, og har brugt størstedelen af den tid sammen. Så det er naturligt for os at være sammen så meget som vi er – Vi er et godt team.

Hvor finder I inspiration til jeres design?

Vi finder inspiration i alt omkring os. Vi elsker æstetikken i gammelt folkehåndværk og ønsker at kanalisere de følelser det gamle håndværk kan frembringe ind i den moderne hverdag. Vi værdsætter tidsvarig design og at alle vores mønstre er håndtegnede af os selv.

Hvad har været det sjoveste at lave, og hvad var de største udfordringer?

Hver dag fejrer vi vores frihed til at kreerer, udvikle og vælge vores produktionsmetoder. Selvfølgelig er der altid finansielle spørgsmål med i overvejelserne, men vi har været i stand til at gøre Saana ja Olli til vores levevej, og vi har kunne ansætte andre  gennem vores arbejde. Så vi er meget tilfredse.

Hvor bliver jeres design produceret? Er det håndlavet?

Alle produkter fra Saana ja Olli er håndlavet og fremstillet i slidstærkt 100% europæisk hampstof. Vores design bliver produceret lokalt her i det sydlige Finland, og vi kan godt lide at holde tingene gennemskuelige, alle vores produkter har mærker der indeholder information om produktionsvirksomheden samt et lille kort.

Her hvor vi bor i det sydlig Finland, er vi glade for at have førsteklasses fagfolk inden for tekstil. Produktionen af tryk og print finder sted i Aitoo (befolkning: 403) og syning i Keikyä (indbyggertal: 2862). Dele af disse processer udføres også i vores hjemby Turku.

Vi lover vores kunder at producerer lokalt, og vi tager dette meget seriøst – helt ned til den mindste detalje. Vores etiketter, tags, fyldninger til puder og grydelapper, strygere, tryk og materialer er produceret og finder sted i Finland. Fordi vi bruger lokale fagfolk, kan vi være sikre på, at deres arbejde udføres i høj kvalitet, og at de ansatte har et sikkert og behageligt arbejdsmiljø, og ikke mindst at de får en ordentlig løn med fordele.

Du kan læse mere om produktionen hos Saana Ja Olli på dette link.

Hvem gør hvad hvilke kvaliteter og styrker har I hver især?

Vi koncentrerer os om de dele, som vi er mest egnet til: Olli koncentrerer sig om markedsføring, tekster og kommunikation. Saana koncentrerer sig mere om produktionsdesign og relationer til underleverandør. Men i designprocessen deler vi lige meget arbejde. Her er vi begge med, og det er den bedste del af arbejdet.

saanajaolli

saanajaolli1

saanajaolli2

Saana-ja-Olli-Villi-pohjola-Canvas-bag-5-Photo-Unto-Rautio-hi-res

Saana-ja-Olli-Villi-pohjola-Interior-pillow-7-2-Photo-Unto-Rautio-hi-res

Saana-ja-Olli-Villi-pohjola-Table-runner-1-2-Photo-Unto-Rautio-hi-res

Saana-ja-Olli-Villi-pohjola-Tea-towel-Table-mat-45x70cm-3-hi_res

Indtil videre har Saana Ja Olli ikke nogen forhandler i Danmark, men jeg tror og håber ikke det varer længere før vi i Danmark kan få fingrene i det smukke tekstil.

Besøg Saana ja Olli´s hjemmeside her.

Du kan også finde dem på Facebook.

Og ikke mindst på Instagram.

Alle billeder er fra www.saanajaolli.com

0 Comments

Leave a reply

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

*