Photography and Words

Design og indretning til børn – Kunst til børn

Sabine Timm billeder - kunst til børn - til børneværelset - kunst til børn - inspiration til julegaver - udsmykning til børneværelse - til børn - fotokunst - fotografi

Nu er vi i mit børnetema, Design og indretning til børn, kommet til et emne jeg holder meget af – nemlig udsmykning og kunst til børn. Jeg synes det er vigtigt at have noget skønt og smukt at kigge på – både som barn og voksen. Og så synes jeg bare det er så interessant at kigge på en væg og få en fornemmelse af hvem der bor på værelset og i hjemmet.

Udsmykning af børneværelset – Kunst til børn.

Som barn havde jeg mit værelse tapetseret med plakater. Lad os få noget mere af det – masser af billeder, kunst og inspiration til de små, måske bare lidt mere overvejet end mine plakater med dyr, rock- og pop idoler ;) Jeg har lavet et lille udvalg i dette indlæg med kunst som jeg synes er interessant og som for mig er billeder der kan være med til at sætte prikken over i’et på et børneværelse. Og sidst men ikke mindst, har jeg i bunden af dette indlæg indsat et billede af noget udsmykning i vores hjem, der betyder meget for mig og min lille familie.

Sabine Timm

Sabine Timm billeder - til børneværelset - kunst til børn - inspiration til julegaver - udsmykning til børneværelse - til børn - fotokunst - fotografi

I sommers blev jeg opmærksom på Sabine Timm via en af mine yndlings blogger, Deborah der skriver på bloggen: Kickcan and Conkers – og jeg har ikke rigtig kunne glemme Sabine Timm siden. Jeg synes hendes billeder er helt perfekt til en humoristisk og flot udsmykning af børneværelset -Faktisk passer Sabine Timm´s billeder til et hvert rum i huset. Hendes billeder er efter min mening meget inspirerende – Sie ist einfach so cool.. og nå ja, så er hun fra Tyskland.

Se hendes billeder her og køb dem her

Tiny Tales Storyboxes fra Tiphanie Verdier Mangan

tiny tales Tiphanie Verdier Mangan - indretning til børn - børneværelse - julegaver til børn - inspiration

Tiny Tales Storyboxes er simpelthen så fine. Jeg faldt først gang over dem ved Mimis Circus, og synes de er helt perfekte med deres egen lille historie, men også med de flotte farver og retro udtryk.  Tiny Tales Storyboxes er også på Facebook.

Ashley Percival

ashley percival print og illustrationer - Design og indretning til børn - inspiration til børneværelset - design til børn - illustrationer til børn

Dyr med tøj, dimensionerne passer ikke helt, og så sidder de på en cykel. Behøver jeg egentlig at sige mere? Jeg kan godt lide de skæve væsner Ashley Percival skaber, og jeg synes de er oplagte til at komme i ramme på børneværelset.  Du kan købe prints fra Ashley Percival på Etsy.com

Ingela P Arrhenius

Ingela P Arrhenius illustrationer - prints - illustrationer til børn - udsmykning til børneværelset - poster til børneværelse - illustration til børneværelset

Flotte illustrationer med dyr af Ingela P Arrhenius. Hendes illustrationer har et fantastisk udtryk der passer godt til børneværelset – Køb hendes illustrationer hos eksempelvis Bimbily

Noget andet end illustrationer – Hang Friends – Notoys

hang friends fra notoys - indretning til børn - design til børn - inspiration til børn - knager til børn - til børneværelset

Hang Friends er en dekorativ måde at have knager på børneværelset, og så er de bare så fine med og uden jakker. Se mere her.

Uro og mobiler

Uro og mobile - design og indretning til børn - udsmykning af børneværelse - inspiration til børneværelse - Laura Rasmussen - Scenograf - DIY - uro til børn - mobile til børn

Her er så den udsmykning der i vores hjem betyder meget for os. En flot hjemmelavet uro med masser af dyr. Til Veras navnefest havde vi bedt gæsterne om selv at lave gaverne til Vera. Og af min gode veninde Laura Rasmussen, fik Vera denne fantastiske uro. Jeg er stor fan af uroer i alle mulige farver, former og fortællinger – Helt vild med alle de muligheder der er i en uro.

Lige meget om man laver sin egen uro eller er så heldig at en god ven der laver den til dig, så synes jeg det er et flot lille kunstværk at have i hjemmet – der spreder hygge i ethvert rum. Jeg har samlet lidt inspiration til uroer og andet udsmykning på min Pinterest – Se mere her.

Jeg håber dette indlæg har givet dig inspiration til hvad du kan udsmykke børnenes værelser med, og det kunne være sjovt at høre hvad der hænger på dit barns værelse?

Rigtig god søndag aften – Stine

0 Comments

Leave a reply

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

*